Anoreksi – Behandling hos autoriseret psykolog i Aarhus

Anoreksi er ikke bare ønsket om at være tynd. Det er en tilstand, der tager styringen i dit liv — og som det kan være umuligt at komme ud af alene.

Hvis du er her, er du måske det første skridt på vej mod hjælp. Det er det vigtigste skridt.

Hvad er anoreksi?

Anoreksia nervosa er en alvorlig psykisk lidelse kendetegnet ved stærkt begrænset madindtag, intens angst for vægtøgning og et forstyrret billede af sin krop. Selvværdet er tæt knyttet til kontrol over mad og vægt — og den kontrol kan føles som det eneste stabile i en kaotisk indre verden.

Anoreksi er en af de psykiske lidelser med den højeste dødelighed. Det er ikke en fase, man vokser fra. Det er en lidelse, der kræver professionel behandling.

Tegn på anoreksi

Her er nogle af de mest almindelige tegn på en mulig anoreksi:

• Meget begrænset spisning og evt. streng opdeling i ’tilladt’ og ‘forbudt’ mad.
• Intens angst og skyld forbundet med spisning — selv ved meget små mængder.
• Behov for at motionere som kompensation for at have spist.
• Optagethed af kalorier, mad, opskrifter og andres spisevaner.
• Benægtelse af, at det skulle være et problem, selvom kroppen og omgivelserne tydeligt signalerer det.
• Undgåelse af sociale situationer med mad.
• Ritualer omkring mad — f.eks. bestemte tallerkener, rækkefølger, tidspunkter.

Hvem rammes af anoreksi?

Anoreksi rammer hyppigst unge kvinder, men ses hos alle køn og i alle aldre. Det er en fejltagelse at tro, at anoreksi kun handler om udseende eller slankekure. Lidelsen opstår typisk i krydsfeltet mellem biologisk sårbarhed, personlighedstræk — som f.eks. perfektionisme og/eller høje krav til sig selv — og livssituationer, der skaber et behov for kontrol.

Mange med anoreksi fremstår velfungerende udadtil. De klarer sig godt i skolen eller på arbejdet, er omsorgsfulde over for andre, og holder smerten skjult. Det gør det svært at opdage — og endnu sværere at søge hjælp.

Psykologiske mekanismer bag anoreksi

Bag anoreksi ligger næsten altid dybere temaer end mad og vægt. Begrænsningen af mad er sjældent et mål i sig selv — det er et middel til noget andet:

• Kontrol: I en indre eller ydre verden, der føles kaotisk, er mad og vægt områder, der kan kontrolleres, ofte med stor detaljegrad.
• Selvværd: Kroppens størrelse og evnen til at begrænse sig bliver en målestok for personlig værdi.
• Kommunikation: Anoreksi kan være en måde at signalere indre smerte, når ord ikke slår til.
• Regulering: Sult kan dæmpe angst, tomhedsfølelse eller svære følelser.

Det er præcis disse mekanismer, vi arbejder med i behandlingen — ikke kun tallene på vægten og mængden af mad på tallerkenen.

Behandling af anoreksi i Aarhus

Hos mig arbejder vi psykodynamisk. Det betyder, at vi ikke kun ser på spiseadfærden, men på den du er — og på de mønstre og oplevelser, der har bragt dig hertil.

I et forløb vil vi typisk arbejde med:

• Din relation til mad, krop og kontrol.
• Underliggende udfordringer som f.eks. angst, selvbilledet og perfektionisme.
• Svære følelser og (nye?) måder at håndtere dem på.
• Relationer og mønstre, der måske vedligeholder tilstanden.

Afhængigt af situationen kan det være relevant, at du også har en sideløbende kontakt med din praktiserende læge og evt. med en klinisk diætist. Hvis det er relevant taler vi om hvordan det bedst kan fungere for dig.

Et forløb for anoreksi er typisk langvarigt — anoreksi er ikke en tilstand, der kan kureres på få måneder. Men forandring er mulig, og mange oplever mærkbar bedring.

Når et forløb starter, ser vi sammen på, hvor du er nu, og hvad dine mål er. Derudfra lægger vi en plan for forløbet og hvordan vi sammen kan arbejde på at nå derhen.

Er du pårørende til en med anoreksi?

At se et menneske, du holder af, kæmpe med anoreksi, er en af de sværeste ting, man kan stå i. Du vil hjælpe, men bliver måske afvist. Du er bange, men ved ikke hvad du skal gøre.

Jeg tilbyder samtaler til pårørende — forældre, partnere, søskende — der søger vejledning om, hvordan de bedst støtter og tager vare på sig selv.

→ Læs mere om samtaler for pårørende