Spiseforstyrrelser

Når man taler om, at en person er ramt/lider af en spiseforstyrrelse, er det et udtryk for, at personens spisning er væsentlig anderledes end det, der anses for at være normalt, på en måde, så det får betydning for personens fysiske og psykiske velbefindende. Derudover at den anderledes spisning helt eller delvist har en psykologisk baggrund og ikke kan forklares som reaktion på fysisk sygdom.

Gennem tiden har man set, at en spiseforstyrrelse kan se ud på mange måder. Samtidig har man fundet nogle særlige kendetegn, som har gjort det muligt at inddele spiseforstyrrelserne i typer. De mest kendte er anoreksi (AN), bulimi (BN) og tvangsoverspisning (også kendt som binge eating disorder, BED). I nyere tid er typerne ortoreksi og megareksi kommet til og påvirker efterhånden ganske mange mennesker.

Det er dog vigtigt at se på den enkelte person og hvordan spiseforstyrrelsen lever sit liv og kommer til udtryk netop her, og ikke stirre sig blind på den overordnede type (evt. diagnose). På den baggrund må man vurdere hvordan personen er bedst hjulpet til bedring. I det ligger også en forståelse af, at der ofte er nogle bagvedliggende mønstre / dynamikker / psykologiske problemstillinger, som medvirker til at vedligeholde spiseforstyrrelsen.

Anoreksi er en alvorlig spiseforstyrrelse, der påvirker en persons spiseadfærd og kropsbillede. Det er kendetegnet ved restriktiv spisning, hvor personen bevidst undgår at spise tilstrækkeligt med mad for at opretholde en lav kropsvægt. Personer med anoreksi kan også engagere sig i overdreven motion, misbrug af afføringsmidler, vanddrivende midler eller slankepiller og anden adfærd, der kan føre til vægttab.

Symptomer på anoreksi inkluderer hurtigt og vedvarende vægttab eller fastholdelse af for lav vægt, overdreven træning, social tilbagetrækning og isolation, fravær af menstruation, nedsat sexlyst, tvangspræget tænkning omkring mad og kropsvægt, og en negativ selvopfattelse, som ofte er præget af vægten og/eller figuren.

Det er vigtigt, at man ikke stirrer sig blind på en persons vægt, når man overvejer om der er tale om en spiseforstyrrelse. Man behøver ikke at være undervægtig for at have en anorektisk lidelse. Det konstante fokus på at nå en lavere vægt. Angsten og uroen når vægten står stille eller bevæger sig op. Vægten og figurens overdrevne betydning for selvopfattelsen. Når disse resulterer i et fortsat vægttab, som ikke synes muligt at bremse eller vende, skal man overveje om der er tale om en anorektisk lidelse.

Årsagerne til anoreksi er komplekse og kan omfatte genetik, biologiske faktorer, psykologiske faktorer og sociale faktorer. Personer med anoreksi kan have en tendens til at være perfektionistiske og have høje standarder for sig selv, og der kan også være en sammenhæng mellem anoreksi og tidligere traumer.

Behandling af anoreksi involverer normalt en kombination af terapeutisk intervention og spisestøtte/kostvejledning. I terapien fokuseres der på at forbedre kommunikation og relationer mellem personen og andre mennesker i deres liv. Kostvejledning kan hjælpe med at genopbygge et normalt forhold til mad, måltider og spisemønster.

Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du tror, at du lider af anoreksi. En kvalificeret professionel, såsom en psykolog eller en psykiater, kan hjælpe med at bestemme den bedste behandling til dig og med at opnå de nødvendige redskaber til at håndtere spiseforstyrrelsen.

I sidste ende kan det tage tid og kræfter at overvinde en spiseforstyrrelse som anoreksi, men med den rigtige behandling og støtte kan det lade sig gøre. Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene, og at der er hjælp til rådighed.

Bulimi er en alvorlig spiseforstyrrelse, der påvirker en persons spiseadfærd og følelser omkring mad. Det er kendetegnet ved gentagne episoder af overspisning, efterfulgt af adfærd, der bruges til at undgå vægtøgning, såsom opkastning, faste eller overdreven motion.

Symptomer på bulimi inkluderer overspisning, følelse af tab af kontrol over spisning, gentagne episoder af opkastning eller brug af afføringsmidler, vanddrivende midler eller slankepiller, lavt selvværd og forstyrret kropsbillede. Der kan også være fysiske konsekvenser, såsom ødelæggelse af tændernes emalje, mave- og tarmproblemer, dehydrering og elektrolytforstyrrelser.

Årsagerne til bulimi er komplekse og kan omfatte genetik, biologiske faktorer, psykologiske faktorer, traumer og sociale faktorer. Det er ofte en kombination af flere af disse faktorer, der kan føre til udviklingen af ​​bulimi.

Behandling af bulimi involverer ofte en kombination af terapeutiske interventioner og kostvejledning. I terapien arbejdes der på at forstå sammenhængene mellem overspisningerne og de sammenhænge personen indgår i. Det kan være med fokus på personens kommunikation med og relationer til andre mennesker og den følelsesmæssige reaktion på disse. Kostvejledning kan hjælpe med at genopbygge et normalt forhold til mad, måltider og spisemønster.

Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du tror, at du lider af bulimi. En kvalificeret professionel, såsom en psykolog eller en psykiater, kan hjælpe med at bestemme den bedste behandling til dig og give dig de nødvendige redskaber til at håndtere din spiseforstyrrelse.

I sidste ende kan det tage tid og kræfter at overvinde en spiseforstyrrelse som bulimi, men med den rigtige behandling og støtte kan det lade sig gøre. Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene, og at der er hjælp til rådighed.

Tvangsoverspisning (også kendt som Binge Eating Disorder (BED)) er en spiseforstyrrelse, som påvirker en persons spiseadfærd og følelser omkring mad. Tvangsoverspisning /BED kan defineres som gentagne episoder af at spise store mængder mad på kort tid ledsaget af tre eller flere af følgende:

  • Spiser meget hurtigere end normalt.
  • Spiser til ubehageligt mæt.
  • Spiser store mængder uden at være sulten.
  • Spiser alene pga. flovhed over hvor meget, der spises.
  • Væmmes over sig selv, føler sig deprimeret eller meget skyldig efter episoden.

Symptomer på tvangsoverspisning / BED inkluderer spisning af store mængder mad, følelse af tab af kontrol over spisning, skam og skyld efter episoderne og lavt selvværd. Der kan også være fysiske konsekvenser såsom vægtøgning, hjerteproblemer og type 2 diabetes.

Årsagerne til tvangsoverspisning / BED er komplekse og kan omfatte genetik, biologiske faktorer, psykologiske faktorer, traumer og sociale faktorer. Det er ofte en kombination af flere af disse faktorer, der kan føre til udviklingen af ​​en spiseforstyrrelse.

Behandling af tvangsoverspisning / BED involverer ofte en kombination af terapeutisk intervention og kostvejledning/spisestøtte. I terapien arbejdes der på at forstå sammenhængene mellem overspisningerne og de sammenhænge personen indgår i. Det kan være med fokus på personens kommunikation med og relationer til andre mennesker og den følelsesmæssige reaktion på disse. Kostvejledning kan hjælpe med at genopbygge et normalt forhold til mad, måltider og spisemønster.

Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du tror, at du lider af tvangsoverspisning / BED. En kvalificeret professionel, såsom en psykolog eller en psykiater, kan hjælpe med at bestemme den bedste behandling til dig og med at opnå de nødvendige redskaber til at håndtere din spiseforstyrrelse.

I sidste ende kan det tage tid og kræfter at overvinde en spiseforstyrrelse som tvangsoverspisning / BED, men med den rigtige behandling og støtte kan det lade sig gøre.

Ortoreksi er en spiseforstyrrelse, der er karakteriseret ved en tvangspræget og usund besættelse af sund kost og spisevaner. Ordet “ortoreksi” stammer fra det græske ord “orthos”, der betyder “korrekt”, og “rexia”, der betyder “appetit”. Personer med ortoreksi lægger stor vægt på at spise sundt og undgå fødevarer, der betragtes som usunde eller skadelige. De kan også have en tendens til at undgå sociale situationer, hvor deres kostvaner kan blive udfordret.

Symptomer på ortoreksi kan omfatte en række adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer. Dette kan omfatte en overdreven besættelse af mad, konstant at tænke på mad og måltider, nærmest tvangspræget læsning af ingredienslister og kalorietælling, streng undgåelse af bestemte fødevarer og øget træning for at “fortjene” mad. Derudover kan personer med ortoreksi føle sig skyldige eller skamfulde, hvis de spiser noget, der ikke er en del af deres strenge kostplan.

Ortoreksi kan have alvorlige konsekvenser for både den fysiske og mentale sundhed. Fordi personer med ortoreksi ofte undgår fødevarer, kan de lide af ernæringsmæssige mangler, der kan føre til alvorlige sundhedsmæssige problemer, såsom anæmi, svaghed og nedsat immunforsvar. Der er også risiko for at de kan udvikle en række psykologiske problemer, herunder angst, depression og social isolation.

Behandling af ortoreksi kan omfatte terapi og evt. kostvejledning. Terapi kan hjælpe med at identificere de underliggende årsager til ortoreksi og lære personen at opbygge sunde spisevaner og skabe en mere afbalanceret livsstil. Kostvejledning kan hjælpe med at sikre, at personen får de nødvendige næringsstoffer, og kan være en støtte i processen med at opbygge et normalt og sundt spisemønster og kostindhold.

Det er vigtigt at huske, at sund kost er en vigtig del af en sund livsstil, men når det bliver en besættelse, kan det have alvorlige konsekvenser. Hvis du tror, du eller en du kender lider af ortoreksi, er det vigtigt at søge hjælp og støtte fra en kvalificeret sundhedsperson. Jo tidligere behandling påbegyndes, desto bedre er prognosen for fuld bedring.

Megareksi er en lidelse, der er karakteriseret ved en overdreven og usund besættelse af kropsbygning og muskelmasse. Personer med megareksi kan have en udtalt frygt for at miste muskelmasse og kan derfor deltage i overdreven træning og overforbrug af protein- og kosttilskud. Megareksi bliver nogle gange omtalt som “omvendt anoreksi”, da personer med denne lidelse ofte er normalvægtige eller overvægtige og ønsker at øge deres muskelmasse og -definition.

Symptomer på megareksi kan omfatte en række adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer. Dette kan omfatte en tvangspræget besættelse af kropsbygning og muskelmasse, overdreven træning og overforbrug af protein- og kosttilskud. Personer med megareksi vil typisk have en forvrænget kropsopfattelse og se sig selv som lille eller mindre end de faktisk er, svag eller underudviklet, selvom de er muskuløse og stærke. Derudover kan de opleve en udtalt frygt for at miste muskelmasse og kan derfor undgå situationer, hvor de ikke kan træne eller spise på en måde, der opretholder deres kropsbillede.

Megareksi kan have alvorlige konsekvenser for både den fysiske og mentale sundhed. Fordi personer med megareksi ofte deltager i overdreven træning og har et overforbrug af kosttilskud, kan de lide af skader på muskler, knogler og ledbånd, og de kan også opleve en række psykologiske problemer, herunder angst, depression og social isolation.

Behandling af megareksi kan omfatte terapi og evt. kostvejledning. Terapi kan hjælpe med at identificere de underliggende årsager til megareksi og lære personen at opbygge et sundt kropsbillede og skabe en mere afbalanceret livsstil. Kostvejledning kan hjælpe med at sikre, at personen får de nødvendige næringsstoffer, og kan være en støtte i at få en bedre forståelse for sammenhænge mellem kost, krop og træning.

Det er vigtigt at huske, at en sund krop kommer i mange forskellige størrelser og former, og at overdreven træning og kosttilskud ikke nødvendigvis fører til en sund krop. Hvis du tror, du eller en du kender lider af megareksi, er det vigtigt at søge hjælp og støtte fra en kvalificeret sundhedsperson. Jo tidligere behandling påbegyndes, desto bedre er prognosen for fuld bedring.

Hvis du vil vide mere om hvad, der kendetegner de forskellige typer af spiseforstyrrelser, kan jeg anbefale dig at se nærmere på hjemmesiden for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Behandling for en spiseforstyrrelse

Hvornår har man brug for hjælp/behandling for en spiseforstyrrelse? Hvis du er nået så langt som til at læse det her, er der nok en vis sandsynlighed for at du, eller en du kender, oplever problemer ift spisningen, i en grad, så det giver bekymring for hvordan det påvirker dit eller den andens liv og dagligdag. Hvis det er genkendeligt, er du velkommen til at kontakte mig. Så kan vi i telefonen sammen vurdere om vi skal finde tid til en samtale, og så tager vi det derfra. Du er også velkommen til at booke en tid.

Et forløb ved mig vil altid starte med en lidt længere samtale. Her søger jeg at få et bredt billede af både spiseproblemerne og din historie frem til nu,. På den baggrund kan vi sammen lægge en plan for hvordan vi arbejder videre, hvilke fokuspunkter vi skal have samt hvad det er vi sammen arbejder på at opnå.

Sædvanligvis vil det være relevant at arbejde sideløbende dels med et fokus på at ændre den adfærd, som er blevet forstyrret. Det kan f.eks. være kostindtaget, overspisninger, opkastninger, motion eller andet. Dels med et fokus på de bagvedliggende og vedligeholdende problemstillinger, som for nogle er kendte og tydelige og for andre er mere vanskelige at komme til. 

I nogle tilfælde, hvor spiseproblemerne har ført til et vægttab, kan det være nødvendigt også at arbejde med et fokus på vægtudviklingen og på at opnå en sund vægt. Det vil da være relevant med aftaler om regelmæssig vejning, enten i klinikken her eller ved din egen læge.