Klinisk psykolog i Aarhus C — spiseforstyrrelser, stress, EMDR & træningsafhængighed

Psykolog i Aarhus – Autoriseret klinisk psykolog Bo Skytte Kaa
Velkommen. Hvis du er landet her, er du måske i gang med noget af det sværeste — at søge hjælp.
Det kræver mod at række ud. Og det er præcis det første skridt, der betyder noget.
Jeg hedder Bo Skytte Kaa og er autoriseret klinisk psykolog med klinik i hjertet af Aarhus C. Jeg arbejdede i 16 år på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital (Skejby), og jeg driver i dag en privat praksis med speciale i spiseforstyrrelser, stress, EMDR-terapi og træningsafhængighed.
Min tilgang er psykodynamisk — vi arbejder ikke kun med symptomerne, men med det der ligger bagved. Sammen ser vi på mønstre, relationer og oplevelser, der kan forklare hvorfor du har det, som du har det.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Spiseforstyrrelser
Anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning (BED), ortoreksi og megareksi er alle lidelser, der kan føles isolerende og skamfulde. Med 16 års erfaring fra Skejby har jeg arbejdet med alle typer af spiseforstyrrelser — fra de nyopståede til de meget langvarige og komplekse. Jeg tilbyder behandling i et rum uden fordømmelse.
→ Læs mere om behandling af spiseforstyrrelser
Stress og udbrændthed
Stress er mere end bare at have travlt. Det er en tilstand, der slider på krop og sind — og som sjældent går over af sig selv. Jeg hjælper dig med at forstå din stress og finde en vej tilbage til balance.
→ Læs mere om stressbehandling
EMDR-terapi
EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) er en veldokumenteret metode til at bearbejde traumer, angst og svære oplevelser. Mange oplever mærkbar bedring — også af oplevelser de har båret på i mange år.
Træningsafhængighed
Når træning ikke længere er valgfri — men en tvang du ikke kan modstå — kan det have alvorlige konsekvenser for dit helbred, dine relationer og dit selvbillede. Jeg hjælper dig med at forstå og arbejde med det.
→ Læs mere om træningsafhængighed
Hvem arbejder jeg med?
Jeg arbejder med voksne (18+) og ift spiseforstyrrelser også unge fra 15 år i Aarhus og Region Midtjylland. Mange af dem, jeg ser, ved bare at noget ikke er, som det skal være — og det er mere end nok til at søge hjælp.
- Voksne med psykisk mistrivsel, livskriser eller langvarige udfordringer.
- Unge og teenagere — i samarbejde med forældre når det er relevant.
- Pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser eller andre psykiske lidelser.
Baggrund og erfaring
- Autoriseret klinisk psykolog siden 2011.
- 2007–2023: Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital (Skejby).
- Privat praksis i Aarhus C siden april 2023.
- Bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser.
- Medlem af Dansk Psykolog Forening.
Book en uforpligtende samtale
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en indledende samtale, hvor vi kan afklare om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Mine primære fokusområder
Speciale i Spiseforstyrrelser
Kæmper du med anoreksi, bulimi, tvangsoverspisninger, megareksi eller ortoreksi? Få specialiseret hjælp til at genfinde et sundt forhold til mad og krop. Jeg tilbyder individuelle forløb i et trygt rum i Aarhus C.
Effektiv Stressbehandling
Oplever du udmattelse, søvnproblemer eller koncentrationsbesvær? Vi arbejder med konkrete redskaber til stresshåndtering, så du kan genfinde dit overskud og forebygge udbrændthed.
Traumebehandling med EMDR
Har du svære minder eller traumatiske oplevelser, der påvirker din hverdag? Med evidensbaseret EMDR-terapi kan vi målrettet bearbejde enkeltstående traumer og reducere dit ubehag.
