Træningsafhængighed – Psykologhjælp i Aarhus til tvangspræget træning

Træning er sundt. Det ved de fleste. Men for nogle mennesker stopper træning med at handle om sundhed — og begynder at handle om noget helt andet.

Hvis tanken om at springe en træning over fylder dig med angst, skyld eller raseri. Hvis du træner selvom du er skadet, syg eller udmattet. Hvis det er det første du tænker på om morgenen og det sidste om aftenen — så er det måske ikke længere frivilligt.

Hvad er træningsafhængighed?

Træningsafhængighed — også kaldet tvangsmotionering — er en tilstand, hvor træning er gået fra at være noget du vil til noget du er nødt til. Det centrale kendetegn er tab af kontrol: du kan ikke lade være, selvom du gerne ville.

Det ligner andre former for afhængighed: der opstår tolerance (du skal træne mere og mere for samme effekt), abstinenser (angst og uro, hvis du ikke træner) og livet snævrer ind om træningen.

Tegn og symptomer på træningsafhængighed

Adfærdsmæssige tegn

• Du træner selvom du er skadet, syg eller lægen har frarådet det.
• Du omstrukturerer hverdag, aftaler og relationer så det passer til træningen.
• Du kompenserer for at have spist, ved at træne ekstra.
• Du føler panik eller intens skyld, hvis du springer en træning over.
• Du lyver over for andre om din træningsmængde.

Følelsesmæssige tegn

• Angst, uro eller irritabilitet på hviledage.
• Din humørtilstand afhænger i høj grad af, om du har trænet.
• Skam og selvkritik forbundet med kroppen — uanset hvad du præsterer.

Fysiske tegn

• Hyppige overbelastningsskader.
• Kronisk træthed kombineret med manglende evne til at hvile.
• Hormonelle forstyrrelser — fx uregelmæssig menstruation hos kvinder.

Sammenhæng med kropsbillede og spiseforstyrrelser

Træningsafhængighed optræder meget ofte side om side med et forstyrret forhold til mad og krop. For mange handler den tvangsmæssige træning ikke om præstation — men om at kontrollere, forme eller straffe kroppen.

Det kan hænge tæt sammen med ortoreksi (tvangsmæssig sundhedsdyrkelse), anoreksi eller megareksi — også kaldet muskeldysmorfi. Megareksi ses hyppigst hos mænd og er kendetegnet ved en konstant opfattelse af, at man er for lille eller for svag, uanset hvor muskuløs man er.

Fælles for alle disse tilstande er, at de handler om mere end træning og mad. De handler om selvbillede, kontrol, angst og identitet. Det er her, psykologisk behandling gør en afgørende forskel.

Behandling af træningsafhængighed i Aarhus

Hos mig arbejder vi psykodynamisk — vi ser ikke kun på træningsadfærden, men på hvad den dækker over. Hvad er det, du forsøger at opnå, kontrollere eller undgå?

I et forløb vil vi typisk:

• Udforske de tanker, følelser og mønstre, der driver den tvangsprægede træning.
• Se på dit forhold til kroppen, dit selvbillede og dine præstationskrav.
• Arbejde med angsten for at hvile, spise eller ‘miste kontrollen’.
• Finde mere bæredygtige måder at møde dig selv og din krop på.

Hvis der også er en spiseforstyrrelse involveret, arbejder vi med begge dele — da de ofte er to sider af samme sag.